Historien om Herning-Viborg banen

Af Inger Merstrand, Lokalhistorisk Arkiv i Karup

 

Den 25. juni 1906 blev jernbanen mellem Herning og Viborg indviet. Det var en stor begivenhed med prominente, indbudte gæster, heriblandt selveste statsministeren, I.C. Christensen, og dagen efter blev den almindelige kørsel indledt med tre tog dagligt i hver retning. Hidtil havde det taget en halv dag at komme til Viborg eller Herning, men med banen fik Karup fast forbindelse til begge byer, og få baner har betydet så meget for deres egn som Alhedebanen.

    

Her er et af de ældste billeder af Karup station, set fra havesiden med pakhuset th. og toiletbygningen, det nuværende turistkontor, tv.

En kulturbane

Banen var en såkaldt kulturbane, der skulle bringe udviklingen til det meget tyndt befolkede hedeområde. Stationerne blev placeret med passende mellemrum, i mange tilfælde på den bare mark, men håndværkere og handlende slog sig ned omkring dem i tiltro til, at hvor der var en station, ville der også flytte folk til. På den måde opstod både Frederiks og Skelhøje. Selv om Karup var en lille og fattig landsby, var den alligevel den største og næsten eneste by på strækningen, og i løbet af få år ændredes den til en driftig stationsby med bl.a. mejeri, hotel, ny skole og masser af håndværkere og forretningsdrivende. Ved siden af stationen blev der bygget et vandtårn med en vindmotor, der skulle trække vand op til påfyldning af vandbeholderne i damplokomotiverne, som ikke kunne køre hele strækningen mellem Herning og Viborg uden at få påfyldt vand.

Skematisk tegning over Karup station, lavet efter DSB’s plan over stationen i 1918.

Øgenavne

Som den eneste station på strækningen fik Karup en mandlig stationsmester. For at spare blev der ved de øvrige stationer ansat kvindelige ekspeditricer, som ikke skulle ha’ så meget i løn som mændene. Ekspeditricerne var baneformændenes koner og skulle sælge billetter, ekspedere gods, ordne postforretninger og gøre rent, og banen fik derfor hurtigt det ringeagtende øgenavn ”Konebanen”. Navnet blev hængende, selv om konerne efter knap 3 år blev afskedigede og afløst af mænd, fordi arbejdet var blevet langt mere krævende end forventet. Stik imod al forventning blev der en omfattende godstransport på banen - især med mergel, kreaturer og svin, og under 1. verdenskrig blev der eksporteret store mængder lyng til Tyskland, hvor den bl.a. blev brugt til faskiner i skyttegravene. På samme tidspunkt var Karup-egnen centrum for en kolossal tørvetransport til hele landet. I 1918 blev der transporteret i alt 27 mill. tørv, så det var ikke noget særsyn at se godstog med 30 vogne på ”Konebanen”. Til de mere kuriøse transporter hører transporten i 1913 af 400 rener fra Lapland til Frederiks station og derfra i hestevogne til renparken i Kongenshus. Det gav anledning til, at folk kaldte banen for ”Laplandsekspressen”, og senere fik den endnu et øgenavn: ”Præriebanen” eller ”Prærieekspressen”, fordi man med lidt god vilje kunne sammenligne hedeegnen med prærien, og fordi togene havde lighed med westernfilmenes tog.

 

Stor betydning for egnen

Det er tvivlsomt, at der nogensinde var blevet oprettet en Karup Kommune, hvis ikke vi havde haft banen. Uden den havde Frederiks og Skelhøje ikke eksisteret og sandsynligvis heller ikke Flyvestation Karup, kommunens største arbejdsplads. Kombinationen af den øde hedeegn og den nærliggende jernbane var årsagen til, at Fliegerhorst Grove, den senere Flyvestation Karup, blev anlagt netop her af den tyske besættelsesmagt i 1940. Banen gjorde det muligt for tyskerne at anlægge det ca. 10 km lange Grove Sidespor, der har været nævnt som det største, private sidesporsanlæg i Danmark. Det blev både brugt til at transportere ammunition og flybrændstof og til at transportere enorme mængder cement, sten og grus til anlæggelsen af flyvepladsen. Efter krigen blev flyveplads og sidesporsanlæg overtaget af det danske flyvevåben, som også fik god gavn af banen. I lange perioder kørte der bl.a. bloktog med flybrændstof til og fra flyvestationen. 

 

Nedlagt officielt i 1971

Under krigen blev der anlagt et såkaldt trinbræt nær ved Kølvrågård. Det fik navnet Grove trinbræt, og efter at Kølvrå var blevet bygget, blev det afløst af Kølvrå station i 1956. Allerede efter få år havde den flere ekspeditioner end alle de andre stationer på ”konebanen” – tilsammen!  Men da flere og flere fik bil i løbet af 1960’erne, og færre derfor benyttede toget, besluttede DSB at nedlægge banen for at spare, selv om godstransporten på Alhedebanen stadig var omfattende. I 1971 blev ”Konebanen” officielt nedlagt. Godstransporten fortsatte dog indtil 1977, da også den sluttede, og året efter blev skinnerne taget op. Senere blev det besluttet at anlægge en cykelsti, hvor jernbanen havde gået, og i 1992 var den såkaldte Alhedesti færdig i Karup kommune. 3 år senere var stien færdiganlagt på hele strækningen fra Herning til Viborg, og i dag kan man cykle hele vejen fra Herning til Viborg ad den tidligere jernbane.

Det gamle vandtårn er fotograferet i 1968. Bag det ses gavlen af ledvogterhuset, der nu rummer Lokalhistorisk Arkiv.

Et gammelt billede af nogle af de ansatte ved banen.

Sabotage blev også udøvet mod banen i 1943.