Beretningen om en kvindelig ”krigskaal ved æ Gjedhus”

Af Inger Merstrand, Lokalhistorisk Arkiv i Karup

En af de mest rystende begivenheder, der i umindelige tider har berørt det stille og fredsommelige Haderup sogn, var den formentlige slavekrig. Medens våbnene lavedes i form af rettede høstleer, lange forke osv., randt flere triste afskedstårer; hele styrken skulle opstilles ved Gedhuset. I Egelund var der en rig gårdmand, der især skortede på lyst til at komme med, han fik da en fattig enke til at drage i sit sted. ”Dorre Haal” hed hun og boede på heden nær ved Egelund. Hun forlangte slet ikke andet derfor, end at hvis hun faldt i kampen, skulle manden tage sig af og forsørge hendes datter, og kom hun hjem som stakkel, skulle han forsørge hende med. Dette lovede han højtidelig, og udrustet med en fork stillede Dorre Haal som en skjoldmø sig ved styrken ved Gedhuset. Hun kom imidlertid hjem med livet og hele lemmer og havde løjer af at fortælle, om dengang hun var ”krigskaal ved æ Gjedhus”.

Denne beretning kunne man læse i Viborg Stifts Folkeblad den 7. sept. 1890, og 100 år senere omtales den af Chr. Jacobsen i bogen ”Fra Alheden”. Den gamle overlevering er årsagen til, at Turistforeningen har fået kunstneren Søren Brynjolf til at lave en træskulptur af Dorre Haal. Den er opstillet ved Karup å nær ved Karup kirke og blev afsløret den 30. april 2007 til minde om den kvindelige ”krigskaal ved æ Gjedhus”.

Hvem var Dorre Haal??

I dag ved vi, at ”Slavekrigen”(note) kun var et rygte, men dengang vidste man ikke andet, end at den var blodig alvor. Hvem var hun egentlig, kvinden, som ville risikere liv og lemmer ved at kæmpe mod de forfærdelige slaver? Overleveringen nævner kun hendes øgenavn, og vi anede intet om, hvad hun var døbt, eller om hun i det hele taget har eksisteret. Hendes liv var gemt i fortidens tåger, indtil Jens Kr. Lund fra Haderup kom på den tanke, at hun var født i den lille by, Hahl (udtales Haal) i Sevel sogn. Han gik i gang med en større eftersøgning i kirkebøger, folketællingslister og gamle protokoller. Med det resultat, at vi nu kan stykke en beretning sammen om hendes liv, der viste sig ikke helt at svare til overleveringen.

Levede i dyb fattigdom

Dorre Haal blev født i 1808 på en lille gård i Hahl. Hun blev døbt Dorthe Larsdatter og blev konfirmeret i Sevel kirke, hvorefter hun kom ud at tjene på forskellige gårde. På ”Himmestrup” i Hjermind sogn blev hun gravid med Christen Nielsen fra Fallesgaarde, og 30 år gammel fødte hun en datter, et såkaldt uægte barn, der blev døbt Marie Magrethe Christensdatter. Efter at Dorres far var død i dybeste fattigdom, kom moderen på fattiggården, men flyttede senere ud til til Dorre og barnebarnet i et lille, lejet hus på Egelund hede. Her levede de af den gamles fattighjælp og det, Dorre kunne tjene som daglejer og ved forefaldende arbejde rundt om på gårdene.

Dorre som ”krigskaal”

Sidst i marts 1848 nåede rygtet om de hærgende og plyndrende slaver til Haderup sogn, og på et møde meldte 66 mand sig for at forsvare sognet med høleer, forke, sabler og nogle få bøsser. De lokale smede fik travlt med at rette leer ud, så de kunne bruges som lanser, og en uges tid senere var der tilmeldt 74 mand, som holdt eksercits og trænede hver søndag formiddag. En måned senere kom der ordre fra højere sted om at oprette en deling, der blev på 31 mand – blandt dem den 20-årige Peter Christensen, hvis far ejede ”Lundgaarden”, den største gård i Egelund. Men faderen blev tilsyneladende bange for sønnens liv og hyrede Dorre til at møde ved Gedhuset i stedet for Peter. Da det som bekendt viste sig, at rygtet om slavekrigen ikke havde noget på sig, kom Dorre aldrig i krig. Peter Christensen derimod faldt ved skæbnens ironi ved Dybbøl i 1864.

Dorres sidste år

Dorre Haal flyttede i 1867 fra Egelund hede og ud til sin datter, der var blevet gift og boede på Agerskov hede. Da datteren, som fik 7 børn, døde som 34-årig, blev Dorre boende og passede sine børnebørn. Hun døde i 1883 efter et slidsomt og fattigt liv, og havde det ikke været for omtalen i Viborg Stifts Folkeblad, havde vi sandsynligvis aldrig kendt hendes skæbne.

Den gamle gård, der er mere eller mindre skjult bag træer, er Lundgården, hvor den rige Christen Madsen boede. At det var en stor gård, ses af, at stuehuset havde tre skorstene. Lundgården ligger stadig på samme sted, men ser naturligvis helt anderledes ud i dag.

 Dette foto af Gedhuset er fra 1890, men den gamle hedegård og smugkro så også sådan ud, dengang da Dorre Haal var ”krigskaal ved æ Gjedhus”. Det blev i mange år kaldt Korshuuset på grund af sin beliggenhed ved en korsvej, som for længst er forsvundet.

Note:

”Slavekrigen.” I forbindelse med et oprør i  Holsten i marts 1848 bredte det rygte sig, at slaverne (straffefangerne) var brudt ud af tugthuset i Rendsborg og nu i store horder drog hærgende og plyndrende op gennem Jylland. De opskræmte jyder oprettede borgervæbninger i alle sogne for at forsvare sig, og først hen i maj gik det op for folk, at der kun havde været tale om et rygte. ..